søndag den 29. marts 2009

Lokalvalget i Tyrkiet set fra et kurdisk perspektiv - En opdatering

Her kort inde alle stemmerne er talt op i Tyrkiet og ved det tyrkiske kommunalvalg, har jeg glædelige nyheder til alle kurdere.
Det kurdiske parti, DTP, ser ud til at have oplevet en stor fremgang sammenlignet med sidste kommunalvalg tilbage i 2004.
I hele 10 provinser har kurderne flertal og disse er som følger: Amed (Diyarbakir), Dersim (Tunceli), Mardin, Sirnex (Sirnak), Colemerg (Hakkari), Van, Agiri, Idir (Igdir), Mush og Batman.
Desuden har DTP fået 8 borgmestre poster i følgende provinser: Amed (Diyarbakir), Dersim (Tunceli), Sirnex (Sirnak), Colemerg (Hakkari), Van, Idir (Igdir), Batman og Sert (Siirt). Foruden disse provins borgmestre har DTP vundet i en masse andre små kommuner og distrikter.

Osman Baydemir bliver siddende som overborgmester i Amed, dette til trods for, at AKP satsede stort på at fravriste det kurdiske parti magten i Amed og omegn. Med hele 65 % vandt han over sin nærmeste konkurrent fra AKP, Kutbettin Arzu, som fik 31 % af stemmerne. 
Den provins, hvor DTP klarede sig bedst er Colemerg, her fik Fadil Bedirhanoglu, hele 79 % af stemmerne.

Alt i alt en fin valgaften for DTP på trods af uroligheder i dele af tyrkisk Kurdistan og forlydender om valgfusk i nogle områder.
I byen Giremira har der efter sigende været store uroligheder og en svensk socialdemokratisk parlamentariker ved navn Anne Ludvigsson var nødt til at gemme sig af bare rædsel. Hun har hen på eftermiddagen ytret i svenske medier, at der har været valgfusk imod det kurdiske parti DTP. 


Sammenligning mellem DTP's resultater i 2004 og 2009:

2004: Storkommuner: 1, Provinser:  3, Distrikter: 32

2009: Storkommuner: 1, Provinser: 7, Distrikter: 50

Der er ialt 16 storkommuner, 65 provinser og 882 distrikter.

Totalt har DTP fået 58 borgmestre poster mod 36 ved sidste kommunalvalg i 2004.








Photo: Komar.se

Ingen kommentarer: